Menu

80 års jubilæum

image

I anledningen af, at Fraugde G&IF fodboldafdelingen fylder 80 år, inviteres hele foreningen og beboere i Fraugde og omegn til en aktiv festdag lørdag den 11. juni 2022 kl. 10.00-16.00. 

Dagen starter med 2 timers sponsorløb, hvor klubbens medlemmer og byens beboere kan løbe eller cykle i den gode sags tjeneste. Ønsker du ikke selv at deltage i selve løbet, så sponsorér en af deltagerne med x-antal kr/km som vedkommende løber/cykler i 2 timer. 

Pengene fordeles efter 60/40-konceptet, så 40% af det indtjente beløb går til den enkelte deltagers hold og de resterende 60% går til klubben. Er du ikke medlem af Fraugde Boldklub, kan du alligevel deltage som løber/cyklist. Du bestemmer selv om 40% af din indtjening skal gå til et bestemt hold, eller om det fulde beløb skal gå til klubben.

Fra kl. 11.00 vil der være mulighed for at sende børnene ud på fodboldbanen, hvor der vil være hoppeborge, en stor fodbold-dartskive, tombolaer, diverse boder og meget mere.

Fra kl. 11.30 sælges der pølser, brød og drikkevarer til overkommelige priser. 

 

Tilmelding og nummerafhentning

Prisen for at deltage er 75 kr. (ekskl. billetgebyr) uanset om du vil løbe eller cykle. 

Alle deltagere får udleveret et armbånd, der kan byttes til en gratis pølse m. brød og en valgfri drikkevare. Der vil desuden være medalje til de 3 deltagere, der cykler eller løber flest omgange på de 2 timer. 

 

Køb din billet her.

 

Armbånd og løbenummer kan afhentes i Fraugde Boldklub på følgende to tidspunkter:

  • Torsdag den 9. juni i tidsrummet kl. 17.00-18.00. 
  • På selve dagen, lørdag den 11. juni i tidsrummet kl. 9.00-10.00. 

Eller efter særaftale med Trine Kottal på trine.kottal@gmail.com

 

OBS! Som deltager skal du selv finde en eller flere sponsorer til at støtte dig. Det kan være alt fra dine forældre/naboer/venner til din arbejdsplads eller en hvilken som helst anden virksomhed. 

Sponsorerne kan vælge at betale via mobilepay eller klubbens kontooplysninger på dagen. 

 

Ruten

Ruten for cyklisterne er 2 km og kan ses herunder. Cyklisterne sendes afsted kl. 10.30.

Ruten for løberne er 1,2 km og kan ses herunder. Løberne sendes afsted kl. 10.33. 

 

Deltagerne har 2 timer til at nå så mange omgange som muligt. Det er ikke et krav, at man skal cykle/løbe i alle 2 timer, men derimod så længe man har kræfter og lyst til det. 

Startbeløbet er minimum 20 kr. for første omgang. Derefter er det op til den enkelte sponsor, hvor meget vedkommende vil sponsorere pr. omgang. Dog skal beløbet være i hele 5’ere. 

Et eksempel kan være, at en sponsor vil give 50 kr. pr. omgang til en deltager fra U13. Deltageren løber 3 omgange (i alt 3,6 km) og indtjener dermed 150 kr., hvor 60 kr. går til U13 og 90 kr. går til klubben. 

 

Klubben vil bruge de indtjente penge på at optimere faciliteterne med bl.a.: 

  • En ny smart måltavle
  • Vandrør til kridtskuret, der fremover også skal anvendes som vaskerum
  • Nye udskiftningsbænke ved stadion
  • Renovering af køkkenet i caféteriet 
  • Skabe og andre opbevaringsmuligheder i entréen 
  • Nye bordbænkesæt 

 

Fodboldafdelingens oprindelse

Vi skruer uret 80 år tilbage. Fodbold blev spillet på en lejet græsmark i Allerup og før en vigtig kamp, blev 20 køer lukket ind til afgræsning af ‘banen’. Herefter måtte spillerne selv fjerne diverse efterladenskaber, inden startfløjtet lød. 

Efter en længere periode med den ordning, blev interesserede beboere enige om at stifte en idrætsforening, der i første omgang kun bestod af fodboldafdelingen. Den 9. juni 1941 blev foreningen etableret på en stiftende forening og klubbens valg af første formand blev fabrikant Ejnar Jacobsen, Plovfabrikken. 

Først i 1967 blev gymnastikafdelingen en del af den samlede forening og med årenes løb blev håndbold, badminton, volleyball og amatørteateret også en del af Fraugde Gymnastik og Idrætsforening, som vi kender den i dag.